Boganmeldelse: ‘Søfareren’ af Erika Fatland

Fatland skriver sin imponerende rejsebog med hjerte og skarpe observationer. Hun formår at gøre fremmede steder og mennesker nærværende og uforglemmelige og kan det sjældne: at gøre historie personlig og rejseoplevelser universelle…

Forfatter: Erika Fatland
Forlag: Informations Forlag
Udgivelsesdato: 30/01/2025
ISBN-13: 9788794504447
ISBN-10: 879450444X
Sidetal: 696

Rating: 5 out of 5.

Da jeg i fødselsdagsgave modtog denne mursten, tænkte jeg: jeg er interesseret i historie, men en rejsebog på 700 sider om Portugals kolonihistorie, orker jeg det?

Jeg blev dog hurtig fanget af Erika Fatland og hendes rejsebog. Hun er en dygtig formidler der fletter historie, politik og kultur ind i fortællingen uden at fremstillingen nogensinde bliver tør, hun er sympatisk og nysgerrig og har en flydende, sanselig og samtidig reflekteret skrivestil. Jeg føler at jeg både bliver underholdt og lærer noget. Hun åbner min verden mod det ukendte, men gør det samtidig genkendeligt, en sjælden balance…

Fortsæt med at læse “Boganmeldelse: ‘Søfareren’ af Erika Fatland”