Boganmeldelse: ‘Intermezzo’ af Sally Rooney

---

Sally Rooney er en international anerkendt irsk forfatter der har skrevet flere bestsellere som alle er oversat til dansk. Hun er i Danmark ikke mindst kendt for TV-serien ‘Normal People’ der blev til med udgangspunkt i romanen af samme navn…

Jeg har ikke læst noget af hende før, men var begejstret for tv-serien og havde derfor store forventninger til læsning af ‘Intermezzo‘ der er udgivet på dansk på Gutkind i 2024. Romanen er fornemt oversat til dansk af Siri Ranva Hjelm Jacobsen. Det har ikke været nogen nem opgave…

Det første, der slog mig ved læsningen, var romanens litterære ambitioner. Bogen indeholder en del filosofiske diskussioner og citater fra filosoffer på et ganske højt abstraktionsniveau. Desuden henviser hun til og citerer lifligt fra især angelsaksiske litterære koryfæer: Shakespeare, Wordsworth, James Joyce…

Rooneys brug af sproget er også litterær. Jeg er imponeret over hendes præcise måde at bruge det på: ordforråd, sproglige billeder, den varierede brug når hun taler fra forskellige personers perspektiv. Romanen er præget af en udpræget anvendelse af “stream of consciousness”, bevidsthedsstrømme. Det gælder ikke mindst beskrivelsen af Peter, den ældste bror. Den indre monolog indeholder mange enkeltord og halve, ufuldendte eller usammenhængende sætninger der tit stritter i helt forskellige retninger, men som fremmer tempo og rastløshed. Det er en fremragende teknik til at skildre Peters indre kaos – i modsætning til det sprog der anvendes når historien fortælles fra de andre karakterers perspektiv. De lange passager med bevidsthedsstrømme er dog krævende og lidt tung læsning. Man er som læser virkelig “på” når man skal prøve at færdiggøre Peters sætninger… – Jeg søger som de fleste sammenhænge når jeg læser, sammenhænge der ikke altid er i disse passager… Denne mangel er netop grundlaget for at læseren forstår Peters frustrationer, følelse af tomhed og indre virvar…

Undertiden fører personerne lange samtaler med hinanden, og her er der tit tankevækkende passager med problemstillinger som jeg har kunnet relatere til mit eget liv. Centralt står her forholdet mellem fornuft (ordentlighed) og følelser (ikke mindst begær) mellem mand og kvinde… ud over følelserne mellem nærtstående familiemedlemmer…

Sally Rooney er en mester i at vise de dynamikker, der kan opstå mellem mennesker, og forfølge dem – i et kærlighedsforhold eller i familierelationer, som f eks de to brødres reaktion på faderens død sammen og hver for sig.

Men… Historien beskæftiger sig med triste og melankolske karakterer for hvem bægeret er halvt tomt i stedet for halvt fyldt. Peter er f eks en succesfuld advokat, en flot fyr der vælter sig i kvinder og økonomisk har det fint. Lillebroderen er en succesfuld skakspiller. Men begge brødre har svært ved at håndtere dagligdagen, hver på deres måde. De har begge på forskellige områder et lavt selvværd der gør det svært for dem at håndtere samspillet med medmennesker, familie og kærester, at opleve tab og svigt.. Sjældent har jeg læst så mange aggressioner, fulgt op af laaange selvbebrejdende tanker og undskyldende samtaler…

Romanen handler næsten ikke om noget, så læseren hænger på personerne og deres fornemmelser – der bliver gengivet med maaaange ord.. Vi kommer tæt på dem, og især Ivans kæreste Margaret har jeg sympati og forståelse for. De to brødre derimod havde jeg svært ved at greje. Især Peter hvis fornemmelser jeg ofte ikke kan følge. Det betød at jeg havde svært ved at fastholde koncentrationen i nogle af de alenlange indre monologer. For at være ærlig kedede jeg mig undertiden. Tænkte, brug dog dine mange ressourcer mand, vælg dine kampe… Tag dig for helvede sammen…

Som helhed syntes jeg trods af mange highlights at bogen fik mig til at føle en klaustrofobi, en kedsommelig indelukkethed i et indre univers af klynk, navlebeskuende selvmedlidenhed, skyldfølelser og narcissisme, at jeg druknede i ord… Jeg tænkte flere gange undervejs at jeg savnede en mere udpræget scenisk fremstilling, brug af ydre synsvinkel, kropssprog, blikke, lyde… Det ville for mig gøre det lettere at blive interesseret i personerne.

Det er mit håb at Sally Rooney i fremtidige romaner skriver lidt kortere og måske med lidt mere distance. Det ville i hvert fald gøre læsningen mere relevant for mig…

---

Forlagets Præsentation

Intermezzo af Sally Rooney handler om to brødres sorg og deres komplicerede relationer, der udfordrer deres selvforståelse og livsvalg.

Udover at de er brødre, har Peter og Ivan Koubek umiddelbart ikke meget tilfælles. Peter er i trediverne og advokat i Dublin – tilsyneladende succesfuld og kompetent. Men i kølvandet på farens død medicinerer han sig selv i søvn og kæmper med at håndtere sit forhold til to meget forskellige kvinder – hans livs kærlighed, Sylvia, og Naomi, en universitetsstuderende for hvem livet er én lang joke. Ivan er en toogtyveårig skakspiller. Han har altid set sig selv som socialt akavet, en ener, antitesen til den glatte storebror. Midt i sin sorgproces møder Ivan Margaret, en ældre kvinde, der selv har en turbulent fortid, og deres liv bliver hurtigt og intenst flettet sammen. For de to sørgende brødre og menneskene omkring dem opstår et nyt mellemspil – en periode med begær og fortvivlelse, men også en mulighed for at opdage, hvor meget et liv kan rumme uden at gå i stykker.

Sally Rooney (f. 1991) har skrevet romanerne Samtaler med venner, Normale mennesker og Skønne verden, hvor er du. Alle tre romaner er internationale bestsellere, og hendes bøger er oversat til mere end 40 sprog. Rooney bor og arbejder i County Mayo, hvor hun også er født.