Boganmeldelse af ‘Forbandede yngel’ af Anne-Cathrine Riebnitzsky

---

Anne-Cathrine Riebnitzsky er en af mine foretrukne forfattere. Tidligere har jeg på bloggen anmeldt ‘Vindens port’ som er en af mine yndlingsbøger…

Denne gang har hun skrevet – hvad hun kalder – en roman, men lægger ikke skjul på at bogen i høj grad bygger på hendes egen opvækst..

Jeg går ofte i en bue uden om autofiktion. Undertiden bliver genren for privat for mig, men fortælleren Lisa i ‘Forbandede yngel’ formår at skabe en nødvendig distance. Hun begår selvfølgelig som alle mennesker fejl, men hun er et interessant, sanseligt og observant menneske som jeg føler mig godt tilpas sammen med. Udmærket selskab!

Distancen ligger ikke kun i rammen – Lisa som voksen sprogofficer i et fly over skyerne der fortæller en kollega om sit liv– men også i selve sproget. Selv de mest sanselige øjeblikke beskrives med en klarhed der føles som et filter mod barndommens kaos. Hun viser begivenhederne scenisk, så jeg selv kan tage stilling til det jeg ser og hører. Hun sætter ikke sig selv i en selvmedlidende, klynkende eller brokkende offerrolle, men prøver på bedste beskub sammen med sine mindre søskende at gennemleve kaos med hjælpsomhed og ved at styrke sammenholdet mellem de fire… – Ofte er hun selvfølgelig vred, måbende eller ulykkelig, begår fejl, men prøver alligevel uafladeligt at skabe systematik i dagligdagen, at overleve med sin humor, at se det barokke i situationerne eller at søge at finde ro i naturen eller i kunsten…

I hjemmet var intet logisk. Faderen står som en stationær kraft af vrede, vold og afmagt – mens moderen mødes med en usædvanlig kontant kritik. Lisa bliver som nævnt sprogofficer, og gennem sine udsendelser til konfliktområder forsvinder hendes tålmodighed med moderens passivitet; hun spejler således sin mors offerrolle i de afghanske kvinder hun møder i krigen. Men hvor de afghanske kvinder er reelt fanget af et nådesløst system, ser Lisa moderens manglende handlen som et valg – eller et ikke-valg. Det rejser et barsk spørgsmål: Kan man tilgive en mor der har friheden til at gå fra en voldelig mand, men som vælger at blive og lade sine børn i stikken?

Forældrene udgør en ubevægelig front af svigt som tvinger søskendeflokken til at finde deres egne overlevelsesstrategier. For Lisa bliver løsningen militær systematik. At samle et maskingevær er overskueligt; en faldskærm, der pakkes korrekt, folder sig altid ud. Men kan man bruge præcision til at pakke en barndom væk? Er krigen i virkeligheden mere enkel end hjemmet fordi reglerne derude er tydelige?

Midt i den militære ro findes de fire søskende som en nødvendig modvægt. Her er ingen store forklaringer, kun handling. Marie spiller havet frem på klaveret fordi det er det hun kan. Hun gør det med en “brusen og et havskum der løber som kniplinger over det sorte vand”. Det er her Riebnitzsky for alvor folder sin sanselighed ud; distancen brydes for et øjeblik af et billede så fint at det næsten kan mærkes mod huden. Det er i de øjeblikke man mærker varmen – ikke som en sentimental følelse, men som en præcis skønhed børnene skaber for hinanden. Er det i dette nærvær det virkelige håb ligger?

Lisas rejse kulminerer da hun endelig “hopper over det hegn der omgiver den gode opførsel” og bryder kontrakten om pænhed. Hun har udviklet en nødvendig hårdhed, men mod slutningen tør hun alligevel spørge sine søskende: Bliver vi nogensinde hele mennesker? – eller tænke: Kan jeg nogensinde give slip og for alvor hengive mig til en mand?

Svarene lander ikke som en facitliste, men som et lille spirende håb… – vi aner konturerne af noget nyt. Riebnitzsky dokumenterer udviklingen, vejen fra det knuste til det hele menneske med en ro der gør bogen til mere end solidt litterært håndværk. Kan man med en kaotisk barndom nogensinde lande helt, eller er man altid en smule i frit fald…?

Riebnitzsky har med ‘Forbandede yngel’ skrevet en let læselig bog der i vid udstrækning er dialogbåret. Den er en fremragende – og barsk og rørende – fortælling om at være fanget af sin fortid. Jeg forstår fuldt ud hun modtog “De gyldne laurbær” for dette fine værk.

---

Forlagets Beskrivelse

Bogen “Forbandede yngel” er skrevet af Anne-Cathrine Riebnitzsky, og den handler om soldaten Lisa, som i flyet på vej hjem fra Afghanistan vælger at fortælle sin sidemand en vigtig historie. Det er historien om Lisas hårde opvækst, som stadig hjemsøger både Lisa og hendes tre søskende.

Børnene voksede op på en gård med en voldelig far og en psykisk ustabil mor, og de var nødt til at holde sammen i en hverdag præget af frygt og forvirring. Lisa har som voksen forsøgt at glemme barndommens problemer, men da hendes søster forsøger at begå selvmord, bliver hun nødt til at se fortiden i øjnene.