Ja, altså sådan en elektronisk én. Jeg synes hun er dejlig, rund og buttet og så med et tastatur lige til at spille på. Egentlig har jeg ikke brug for hende, for jeg har masser andre tangenter at spille på… – På den anden side, man må vel have lov at flirte!
Hvordan kan det være at jeg aldrig bliver klogere? Mine ben styrer mig hen til Telia-forretningen i Stengade hvor jeg har set dejligheden gennem vinduet. Mine ben har flere gange styret lige mod indgangen, bare for at få hende demonstreret. Det er der da ikke noget galt i, vel? – Det er nu alligevel indtil nu i sidste øjeblik lykkedes min hjerne at navigere forbi og hen til Føtex hvor jeg skal købe ind…
Jeg tør ikke sige det til Regitze, men egentlig tror jeg hun ville kunne forstå mine ben. Hun har selv meget svært ved at forhindre sine ben i at gå ind i Noa Noa selv om hun bestemt gør sit bedste…
Peters Verden... 