Kategori: Tanker om stort og småt…

Dovenskab er godt mod stress…

Hvad jeg længe har haft på fornemmelsen, har vist sig at være ganske vist:

En dosis dovenskab er god medicin mod stress. siger stressforskeren Thomas Milsted, der er leder af Center for Stress, til NORDJYSKE Stiftstidende.
– Problemet er bare, at vi ser dovenskab og pauser i arbejdstiden som uintelligent. Så afstressning er kulturelt imod os, siger Thomas Milsted.
I dag er over 44 procent stressede med mellemrum, viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed.
– Dovenskab aktiverer nogle stoffer, der modvirker stress. Pulsen kommer ned, og hjertebanken og blodtrykket falder, når man dovner, siger Thomas Milsted.

Jeg går lige ind og tager en slapper…

Jeg er stået op!

Slaget er tabt, ikke flere servicerende, medfølende dialoger i denne omgang à la

– gider du lave mig en kop kaffe, skat?
– Tror du, du kan tåle det i din mave?

Hverdagen trænger sig på, man må tage en chance med sit liv, eller som gode, gamle Kierkegaard udtrykte det

At vove er at miste fodfæstet for en stund — ikke at vove er at miste sig selv.

Syg… på den gode måde!

Jeg har været syg et par dage, ikke sjovt!

I dag forholder det sig lidt anderledes. Når jeg ligger i min seng, har jeg det ok. Hvis jeg står op, er jeg svimmel og skynder mig i seng igen. Det vil sige… jeg har endnu ikke gjort forsøget, men er sikker på det forholder sig på den måde. Der er jo ingen grund til at løbe nogen risici!

Jeg ligger derfor nu med to hovedpuder i min seng og skriver med lad ynde på min bærbare. Skype og Messenger er slået til, så jeg kan nås hvis nogen i min nære omkreds skulle få den ide at spørge til mit helbred, men mobilen er lukket. Tænk, hvis én fra mit arbejde skulle finde på at ringe…

Egentlig er det ikke så tosset, det her. Det er legitimt at lade sig opvarte, og ens omgivelser kommer med bekymrede forespørgsler til helbredet. Så svarer jeg henholdende, for jeg er jo ikke helt sikker på endnu at det går den rigtige vej…

Globaliseringen… på godt og ondt!

I mange år er vi vænnet til at se globaliseringen som en styrke og en berigelse. Det at vi kunne rejse jorden rundt på få timer, gav uanede oplevelsesmuligheder. Kulturmøder åbnede døre, man lod sig inspirere, disse møder skabte dynamik både personligt og i samhandel. Vi lod os fascinere af livsstilen hos fjerne folkeslag og erstattede medisterpølsen med sushi eller falafel. Vi lyttede til reggae eller U2 mere end Bamses Venner og kendte Los Angeles væsentlig bedre end Valby. Vi syntes det var fedt når vores børn kunne møde andre unge ved at rejse et år rundt i Australien eller New Zealand.

Læs mere…

Kinesiske kvinder vokser ud af bh’en


I går kunne man læse følgende overraskende historie i Politiken:

”Kinesiske kvinder vokser ud af bh’en”

Artiklen meddeler den forbavsede læser at kinesiske kvinder har fået større bryster – hvis man skal tro undertøjsproducenterne. Det seneste år har flere undertøjsproducenter nemlig oplevet en øget efterspørgsel på store bh-størrelser, skriver avisen Shanghai Daily:

Læs mere…

”Match Point”

  1. Egentlig er jeg ikke vild med Woody Allen. For meget selvoptaget, navlebeskuende, hypokondrisk halvintellektuelt snakkeri, og jeg er mere til drama end til komedie. Men jeg må indrømme at han er en fantastisk filmskaber. Han har skabt filmscener der i deres ironi, vid, følsomhed osv. er klassiske og er gået over i filmhistorien. Hvorfor laver den mand ikke kortfilm? 1 1/2 time i selskab med ham er ulideligt…Nu har han lavet en ny film ”Match Point” der bliver anmeldt i dag, og den må jeg se! Woody Allen har forladt det trygge Manhattan og er taget til England hvor han ifølge Ebbe Iversen i Berlingeren har skabt en ”moralsk, social og erotisk thriller”. I den kvindelige hovedrolle ses over for irske Jonathan Rhys-Meyer halvt danske Scarlett Johansson som Iversen mener ”nærmest damper af på én gang doven og farlig sensualitet”. Det tvivler jeg ikke på. Jeg har set hende i tidligere film nærmest brænde gennem lærredet på trods af sin meget unge alder. Hun bliver én af Hollywoods største stjerner. Gad vide om vi også får hende at se i danske film?

    “Match Point” er nu tydeligvis ingen Hollywood-produktion, for som Iversen skriver:

”flere af personerne ryger cigaretter uden at være sindssyge eller kriminelle, og i øvrigt er det snarere dialogen end billederne, der bærer den
psykologisk solidt funderede historie”

Ma’am

Irerne kaldte Regitze for ma’am. Jeg synes egentlig det klæder hende, så nu kalder jeg hende også for ma’am.

Der er bare det ved det at lige før sendte hun mig det der blik, som om hun var ved at udstede en fatwa i mod mig, så nu…

Antisocial behavour

Forleden dag var vi i Wicklow Mountains ved et vandfald. Ved indgangen stod at the visitors var kindly asked til ikke at udvise antisocial behaviour. Vi diskuterede lidt hvordan man udviser social henholdsvis antisocial behaviour ved et vandfald…

Det blev vi mindet om da vi i går kom hjem til Strandgade. Vores trappesten og lille bed foran huset var fyldt med halve pizzaæsker, en ølflaske, en masse papir (og det der er værre), og det til trods for der står en affaldsdims på gaden mindre end 50 meter væk…

Lidt forstemmende… – alligevel gider vi ikke have forbudsskilte på Strandgade…