Boganmeldelse: ‘Kvinderne’ af Kristin Hannah

---

Romanen er en levende og uhyggelig beretning om en ung kvinde der melder sig som frivillig udstationeret sygeplejerske i Vietnamkrigen, hendes virke og hjemvendelse efter krigen.

I første halvdel indeholder romanen særdeles sceniske, realistiske og ikke mindst ubehagelige scener fra felthospitaler hvor et underbemandet sundhedspersonale heroisk prøver at holde trit med de mange sårede der kommer. Vi hører også om hvordan personalet interagerer og prøver at opretholde et normalliv der skal give dem overskud til at varetage deres umenneskelige opgaver. Det er stærk læsning.

Anden halvdel handler om hvad der sker for den kvindelige hovedperson da hun efter krigen vender tilbage til USA. Her er synet på krigen ændret, og vietnamveteranerne får ikke den anerkendelse de har krav på. Man fornemmer stærkt forfatterens vrede og forargelse over den manglende forståelse for og hjælp til veteranerne. Bogen virker her som et amerikansk partsindlæg i en debat. Især fornemmer vi indignationen gennem den manglende støtte og anerkendelse af kvindernes indsats og rolle i krigen. Den kvindelige hovedperson har traumer, er bitter og har stort besvær med at finde sin plads i et ændret USA.

Hvor beskrivelserne af krigen og det amerikanske stemningsskift står stærkt og holdningspræget, er jeg mindre begejstret for de indbyggede personlige kærlighedshistorier. Disse fylder ganske meget, men jeg oplever dem som banale, med store armbevægelser på kanten af melodrama – tilsat triste og flade kønsstereotyper og præget af amerikansk moral.

Kvinderne er på sit bedste en rystende og nødvendig hyldest til Vietnamkrigens glemte sygeplejersker, men på sit værste en forudsigelig omgang følelsesmanipulation. Kristin Hannah formår at vække historien til live med stor indignationskraft, så længe hun holder sig til felthospitalet og veteranernes svigt. Desværre drukner de stærke scener jævnligt i banale kærlighedsforviklinger og føleri der hører hjemme i en billig lægeroman. Det er vigtig historie pakket ind i melodrama – værd at læse for sit budskab, men desværre formidlet med hjertet lidt for langt foran hjernen.

---

Forlagets præsentation

EN UFORGLEMMELIG ROMAN OM EN UNG SYGEPLEJERSKES OPLEVELSER UNDER OG EFTER VIETNAMKRIGEN.

Året er 1965, og den unge sygeplejestuderende Frances “Frankie” McGrath lever et trygt liv i Californien. Men verden er under forandring, og selvom Frankie er opvokset med konservative dyder, drømmer hun om et andet liv og om at gøre en forskel.

I Vietnam raser krigen, og da Frankies bror bliver sendt af sted for at kæmpe, træffer hun et impulsivt valg: Hun melder sig som sygeplejerske i hæren for at følge i sin brors fodspor. Men krigens rædsler viser sig at være langt værre, end hun nogensinde havde forestillet sig. Hver dag må hun kæmpe for at redde liv og samtidig forsøge at bevare sin egen menneskelighed midt i grusomheden.

Hjemme venter et forandret Amerika, splittet af krigen og politiske spændinger. Men kan Frankie finde en plads i verden, når hun ikke længere selv er den samme?

Kvinderne er en gribende og uforglemmelig fortælling om en ung kvindes mod og idealisme i en tid præget af krig og samfundsomvæltninger. Den er en hyldest til de kvinder, der ofrede alt for at hjælpe andre, og som alt for ofte er blevet glemt.