Tyrkiet… – og europæisk hykleri

I dag taler EU’s regeringsledere igen om Tyrkiet og optagelsesforhandlinger med EU. Også i dag har Tyrkiet overvejet at rejse tiltale med et stort antal kurdiske borgmestre der ”glemte” at gå kommandovejen, men henvendte sig direkte til den danske statsminister i en sag om en kurdisk radiostation der sender fra Danmark. Det risikerer de nu op til 8 års fængsel for.

Jeg synes EU optræder hyklerisk over for Tyrkiet. Det er indlysende at tyrkerne ikke kan blive medlemmer af EU. Alt for mange europæere er modstandere af det projekt. Landet er for anderledes, for fattigt og for stort. I flere af de store lande vil sagen blive sendt til folkeafstemning. Resultatet af denne folkeafstemning – f.eks. i Frankrig – kan der ikke herske megen tvivl om. Det ved politikerne!

Hvorfor siger vi ikke til tyrkerne med det samme: Ærlig talt gode venner, I kan ikke blive medlemmer af EU, men vi kan lave en masse begunstigede handelsaftaler med jer, aftaler om militært samarbejde, og i det hele taget samarbejde på en lang række måder hvor det er ønskeligt og lad-sig-gørligt. For min skyld kan vi godt forære dem nogle fordele og udviklingsstøtte som kompensation for alle de år hvor vi har holdt dem hen…

I øjeblikket forlanger vi af tyrkerne at de på en række områder skal ”leve op til europæiske standarder” (og det er ikke Berlusconi-standarder vi her taler om!). Men hvorfor skal de egentlig det? Hvorfor skal de være som os? De er jo ikke som os, de er jo faktisk ret forskellige fra os. Det synes de også selv. Selv mange tyrkiske familier der har boet generationer i Danmark, synes det. De vil gerne leve i deres egen kulturkreds, og kun de færreste tyrkiske børn bliver gift med danskere. De er jo ikke udelt glade for vores samfundsmønstre, ligesom vi f.eks. ikke er begejstrede for deres herskende kvindesyn. (Man kunne forestille sig europæernes opstandelse over en tyrkisk eu-kommisær for familieanliggender!)

Jeg synes vi skal være gode naboer. Så kan tyrkerne leve som de gerne vil, og vi kan leve som vi vil. Vi kan rejse på besøg i deres smukke land som turister, ja vi kan købe sommerhuse i deres land, og de kan få aftaler om midlertidige arbejds- og opholdstilladelser på områder hvor vi mangler arbejdskraft (f.eks. bygningshåndværkere). Vi kunne hjælpe dem med deres uddannelsessystem, så de kan få opkvalificeret den meget store og tilbagestående landbefolknings uddannelsesniveau.

For et par år siden var jeg på en længere rejse i Vietnam, et land der er langt fattigere end Tyrkiet. Ikke desto mindre er der kun en lille procentdel analfabeter, og vietnameserne er verdensmestre i at få f.eks. japanere til at sponsorere folkeskoler, inventar, bøger mv. overalt i landet. Kunne europæerne hjælpe tyrkerne på samme måde med massive hjælpeprogrammer som tyrkerne selvfølgelig selv styrer? Kan vi på sigt lave en samarbejdsaftale med Tyrkiet som kunne tjene som model for andre lande der gerne vil have del i den europæiske rigdom?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s