Filmnyt: ‘Margrete den Første’ – de første anmeldelser er på vej…

Er en ny dansk filmklassiker født?

Trine Dyrholm bliver – igen – skamrost for en rolle i dansk film

Jeg har ventet spændt på denne film der måske er den mest ambitiøse satsning – og i hvert fald den dyreste – nogensinde i dansk film. Hvis en dansk instruktør skal kunne lave den, er det Charlotte Sieling der om nogen har erfaring med at håndtere storfilm..

Nu begynder anmeldelserne at dukke op. Jeg har læst ‘Filmmagasinet Ekkos’ der kom i går, og anmelderen er begejstret…

Jeg citerer:

(…) Så meget desto mere imponeret bliver man over Margrete den Første.

Først over Rasmus Videbæks fejende flotte billeder af en overrumplende natur, der fuldstændigt tager pusten fra én. Dernæst over de mange dragende skuespilpræstationer, som giver fascinerende liv til en historie fra hin dage.

Og så byder Charlotte Sielings virtuose drama om mærkværdige hændelser ved hoffet i starten af 1400-tallet på sublime scener, som sjældent er set bedre i dansk film. (…)

‘Filmmagasinet Ekko’ 10. september 2021

(…) Margrete den Første er dybest set et kammerspil klædt ud som et kæmpe kostumedrama. (…)

‘Filmmagasinet Ekko’ 10. september 2021

(…) Charlotte Sieling er forståeligt nok vild med Dyrholm og indimellem i fare for at dyrke hende på dramaets bekostning. Men med sit sitrende nærvær og sublime underspil midt i de pompøse scenarier klarer Dyrholm også den udfordring. (…)

‘Filmmagasinet Ekko’ 10. september 2021

Glæd jer til at læse resten af anmeldelsen (link nedenfor), og se en forsmag ved traileren… – og lad os så gå i biffen 🙂


Link til ‘Filmmagasinet Ekkos’ anmeldelse

Filmens officielle trailer

Skriv en kommentar