Boganbefaling: ‘Vi ved jo hvordan det er at være menneske’ af Thure Lindhardt

‘Vi ved jo hvordan det er at være menneske’ af Thure Lindhardt er givende læsning i sommervarmen…

Forfattere: Rune Skyum-Nielsen og Thure Lindhardt
Forlag: Gyldendal
ISBN 9788702212341
Sider: 312
Udgivelsesdato: 15-10-2019

Jeg anmelder normalt ikke selvbiografier, men det forhindrer mig ikke i at anbefale læsning af denne kloge bog som satte mange tanker i gang i mig …

Skuespilleren Thure Lindhardt har med hjælp fra spøgelsesforfatteren og journalisten Rune Skyum-Nielsen skrevet en eksistentiel bog hvor han ærligt og undersøgende tager sit privat- og arbejdsliv op til revision. Han forsøger at forstå sig selv, sine relationer til andre og det samfund der omgiver ham. Vi hører om hvordan han forbereder sig til roller, og hvad disse roller gør ved ham. Undertiden er han jordbunden, undertiden lidt teoretisk, undertiden lidt vidtløftig, men altid meget præcis og ærlig, sommetider humoristisk eller selvironisk…

Thure Lindhardt er et reflekteret, følsomt, spontant, vidende og meget kreativt menneske, så det er der kommet mange begavede tanker og vinkler på tilværelsen ud af, tanker som de fleste mennesker selv kan relatere til omkring identitet, personlig udvikling og valg/fravalg.

Samtidig får vi et ikke uinteressant indblik i arbejdet som skuespiller på teater og i film herhjemme og ikke mindst på den store internationale scene f.eks. i Hollywood…

Forlagsbeskrivelse

VI VED JO HVORDAN DET ER AT VÆRE MENNESKE er et enestående kig ind i hoved, hjertekule og hylster på en af Danmarks mest markante, nysgerrige og alsidige skuespillere. Et opgør med den gamle traver om et fag, hvis aktører er for nærige og hemmelighedsfulde til at give noget af sig selv.

‘Vi Ved Jo Hvordan Det Er At Være Menneske’ er en bog om at gøre brug af andres fortælling – de virkelige væsners såvel som de fiktives. En bog om at tage sig selv op til revision. En bog om rollerne og om livet indimellem. En bog om det, vi har til fælles: At være menneske og historiefortæller. Den er en indsigt i at indleve sig.

Thure Lindhardt om sine roller og livet indimellem

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s