Status på bloggen – hvad er det egentlig jeg har gang i…?

Formiddag ved skrivebordet…

Det var den 5. januar jeg lagde min første boganmeldelse (Delia Owens: ‘Hvor Flodkrebsene Synger’) på bloggen og ændrede den fra en hensygnende tilværelse med lejlighedsvise indlæg – mest fra vores rejser. Nu havde jeg fået tid og ville ændre den til…. hvad?

Jeg har altid kunnet lide at kommunikere skriftligt, og jeg har kunnet lide at læse skønlitteratur og se fiktion. Jeg har tit taget noter når jeg har læst. Nu har jeg fået en Kindle, så det er blevet lettere endnu. Jeg skriver ‘boganmeldelser‘ for min egen skyld…

Notater (og anmeldelser) giver mig mulighed for – ud over den umiddelbare indlevelse – at tænke tingene igennem, bevæge mig op i helikopterperspektiv. Det havde jeg ikke tid til da jeg arbejdede, jeg synes det er en stor tilfredsstillelse…

Samtidig læser jeg mange blogs, tidsskrifter mm og tænker at nogle af de ting jeg har læst kan have interesse for en større kreds. Derfor har jeg også udtænkt at lave ‘bogomtaler’ og ‘bognyt‘. Desuden elsker jeg spillefilm og tv-serier. Her vil jeg gerne viderebringe info jeg synes er interessant…

Alt det her gør jeg som sagt for min egen skyld. Jeg synes det er sjovt at genlæse romaner jeg tidligere har læst, gennemse mine tidligere notater og opdage at mit syn ændrer sig…

Jeg skriver selvfølgelig også på bloggen i det håb at andre har lyst til og glæde af at læse mine tanker. Jeg har dog på intet tidspunkt tænkt i målgrupper for bloggen – hvis behov jeg skal imødekomme for at få flere følgere… – kun skrevet hvad der er faldet mig ind, hvad jeg har haft lyst til…

Somme tider spørger WordPress, hvor jeg hoster bloggen, om jeg ikke har lyst til at tjene penge på det jeg laver…. – og nej, det har jeg ikke. Det skal være lysten der driver værket… – Selv om jeg selvfølgelig bliver glad hvis et forlag sender mig et anmeldereksemplar af en bog…

Hvordan er det så gået?

Dags dato har bloggen 63 følgere. Heraf nogle få der har tilmeldt sig en mail ved nye indlæg. Tallet steg stærkt i januar og stiger svagt i dag. I begyndelsen læste hver enkelt bruger typisk et indlæg, i dag er tendensen at brugerne hver læser 1,5 indlæg. I begyndelsen kom de fleste læsere fra Facebook (og i lidt mindre omfang Twitter). I dag kommer der flere og flere via tags (søgemaskiner) og WordPress Community (andre bloggere). Bloggen bliver typisk læst af mellem 10 og 20 personer hver dag. Det højeste antal besøgende på en dag i februar var 32.

Ønsker for fremtiden

Mere tovejs kommunikation og feedback. Jeg får nogen respons på bloggen privat via mail, Messenger og sms. Jeg kunne tænke mig at nogle af de kommentarer jeg får, vil blive bragt i kommentarfeltet under indlæggene, så nye læsere kan se hvad andre har tænkt.

Jeg har ingen aktuelle planer om de store revolutionære forandringer, men tænker i at forbedre layout, overblik mm. WordPress har masser af forslag, typisk for dem alle er at de koster kassen…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s