Boganmeldelse: ‘Skovbrynet’ af Theodor Storm

Læs denne boganmeldelse af en ubarmhjertig og intens historie der handler om kærlighedens væsen, om erotisk besættelse og begær…

Theodor Storm: ‘Skovbrynet’
92 sider
Oversættelse fra tysk og efterskrift ved Hugo Hørlych Karlsen af
‘Waldwinkel’ (1874)
© Hugo Hørlych Karlsen og NordØsten Forlag 2012

Rating: 4 out of 5.

Kan man i 2021 læse og have fornøjelse af at læse en romantisk novelle fra 1874 og få fornøjelse af læsningen?

Jeg kan i høj grad. ‘Skovbrynet’ er en ubarmhjertig og intens historie der handler om kærlighedens væsen, om erotisk besættelse og begær, om kærligheden som noget momentant og kompliceret, om det usagte… – Kan vi ikke alle nikke genkendende til det?

Bogen består af novellen og af et glimrende efterskrift ‘Kærlighedens usamtidigheder‘ hvor oversætteren Hugo Hørlych Karlsen, blandt andet skriver:

”Skovbrynet bliver en eksistentielt set almengyldig historie om seksuel opvågnen – først til den erotiske kærligheds samdrift, dernæst til afdriftens periode og de spaltninger, man må leve videre med derfra. Sammen, eller hver for sig.”

Richard, der er en midaldrende botaniker med et sværmerisk sind, ankommer til en lille by i Nordtyskland for at studere hedens uberørte natur. Byens borgmester er en gammel ven som får ham til at agere sekretær i en retssag om en ung kvinde der måske har været udsat for incest af sin værge. Richard og pigen, den 17-årige, gådefulde Franziska, installerer sig i det borgagtige bygningsværk ‘Skovbrynet‘, kaldet ’Dårekisten’ under retssagen.

Bygningen ligger isoleret ude mellem skov og hede langt fra andre boliger, men det fængselsagtige bygningsværk med høje ringmure – og skovbrynets afgrænsede område – truer en spirende kærlighed som forstyrrende elementer. Richard bliver helt besat af Franziska der også efterhånden bliver glad for Richard. Hvordan det kommer til at gå, skal jeg ikke afsløre her…

Handlingen bliver i det store hele fortalt af en alvidende fortæller der ser begivenhederne udefra. Undertiden skifter Storm dog til en personalfortæller der afspejler hovedpersonens tanker og hans blik – hvilket selvfølgelig gør Franziska mere gådefuld og fascinerende for læseren: Vi ser jo med Richards øjne, forstår heller ikke hendes måder at reagere på – selv om vi som ham aner det…

Novellen er skrevet i en stemningsskabende prosa med et nuanceret og sanseligt symbolsprog og med en besjælet natur der afspejler – og måske foregriber – handlinger og begivenheder i teksten. Alt dette kommer fint frem i den gode og præcise oversættelse.

Et eksempel på symbolsproget:

Om slottet ‘Skovbrynet’ hedder det bl.a. at et sandstensornament havde en indskrift, hvis bogstaver “engang havde været forgyldte”. Slottet er som en borg hvor Franziska bliver lukket inde bag en ringmur. Hun kan kun for alvor se ud (i friheden?) ved at kigge ud fra et tårnvindue:

(…) Her i tagvinduets mørke satte hun sig på hug. Kun hendes grå falkeøjne strejfede hid og did, snart til siden ind over skovene, der i middagsheden ligesom hvilede i rolig søvn, snart ned på de få vognspor, der løb ud over heden til den verden, hun netop havde forladt. I den følgende tid bemærkede vildtet i området omkring “Dårekisten” en uro, der var ganske uvant for dem i deres sommerlivs stille verden (…)

Mens Franziska sidder i tagvinduet ser hun

(…) samtidig hævede en stor rovfugl sig fra en egegren, der fra skoven nåede ind over taget, og kredsede nu, mens den udstødte sine vilde skrig, højt over det ensomme bygningsværk (…)

En nærliggende tolkning er selvfølgelig at hun er spærret inde som et vildt dyr (med falkeøjne) – der som rovfuglen – hæver sig op over og gør sig fri af den “ensomme bygning” der kan symbolisere Richard der ikke længere er så ung (forgyldt) som han var, og som er ensom… Sammenkoblingen med naturen sker ved egegrenen der “når ind over taget”

Det har været en fornøjelse og også tankevækkende at læse denne historie. Den understreger for mig at der kan være en stor glæde ved at læse litteratur fra længst svundne tider. Når alt kommer til alt er der jo ikke så meget nyt under solen. Den får derfor min bedste anbefaling…

Bonusinfo

  • Theodor Storm (1817-1888). Han blev født og døde i Husum, yderst mod vest i ”den grå by ved det grå hav” lige syd for den danske grænse. Som ung var han en fortaler for et tysk Slesvig-Holsten og nægtede at aflægge troskabsed til den danske konge. ”Skimmelrytteren” (som jeg endnu ikke har læst) er Theodor Storms bedst kendte fortælling på dansk. Han blev af Thomas Mann beskrevet som en af verdenslitteraturens allerstørste forfattere og sammenlignet med Turgenev.
  • Theodor Storm er Husums store søn. Et af byens gymnasier er opkaldt efter ham
  • “Det betagende og besættende ved Theodor Storms fortælling …, det, der holder den dag i dag, er den prosa, han stiller på benene for at beskrive den uciviliserede afgrund, der dukker op, når uregerlig erotik bryder frem … Den kompetente oversætter fortæller os, at Thomas Mann anså Theodor Storm for en af verdenslitteraturens store fortællere. Det forstår man. Manns boringer i sindet minder om Storms.” Thomas Bredsdorff, Politiken.
  • Jeg har tidligere anmeldt en anden novelle ‘Immensee’ som jeg var begejstret for. Læs her…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s